Traditionen tro drog størstedelen af den danske e-jolle ungdom til Italien i påsken, hvor det største Torbole Garda meeting i årtier løb af stablen. E-jollerne dystede i perfekte Garda forhold, desværre måtte danskerne se sig besejret af de Jâvla svenska, som de hurtige svenskere i al venskabelighed blev kaldt, Tobias Hemdorf blev samlet 3. Girlpower Pigerne klarede sig, trods mange letvægtere, suverænt godt i det hårde luft og den erfarne Anna Livbjerg viste sine muskler i sidste sejlads og sejlede en første plads i hus. Det førte til en samlet 2. plads for pigerne blev sikret. Anna Livbjerg blev slået af den italienske Silvia Zennaro, som også er en gammel kending i e-jollen. Kæmpe fremgang 218 sejlere deltog i regattaen på Garda i påsken, hvilket gjorde stævnet til det største Garda meeting nogensinde. Europeclass Denmark ser lyst på e-jolle klassens fremtid og spår efter en stabil indsats på Garda danske medaljer til sommer. Resultaterne på Garda lover godt for den kommende sæson, selvom de svenske sejlere viste lidt flere tænder her først på sæsonen. Heldigvis har vi et par måneder til at få de danske sejlere op på niveau inden sommerens internationale mesterskaber. Svensk samarbejde Den hårde svenske konkurrence blev vendt til de danskes fordel under den følgende træningslejr på Garda. Lidt over 60 skandinaviske sejlere blev ugen efter regattaen på den dybe sø, hvor søbrisen blæste stærkt fra syd ned mellem bjergene og solen brændte kinder, næser og ører. De unge skandinaviske sejlere trænede og kæmpede til kroppene sagde stop og fik over 60 timer på vandet den uge. Flere sejlere måtte stærkt erkende at timerne i styrketræningslokalerne over vinteren helt sikkert kom til sin ret og gjorde forskellen på Garda. Råhygge Garda er kendt for sine fantastiske sejlforhold, og i år viste Garda sig fra dens bedste side, men samtidigt er Garda rammen for nye stærke sammenhold, der knyttes mellem sejlerne på tværs af nationaliteter. Selvom de konkurrerer hårdt på vandet og intet bliver givet ved dørene, hyggede sejlerne sig på land med fællesspisning, cykling og et par byture. Tak for nu... Trænerteamet vil gerne takke sejlere, forældre og supportere for fantastisk opbakning. Vi har haft et fantastisk samarbejde med svenskerne, som vi i fremtiden glæder os til at samarbejde mere med. Vores holdning er, at det er 100 % til sejlernes egen fordel at lære at samarbejde på tværs af nationaliteter, vi er for små i Danmark, til at vi kan tillade os at lave vores egen lukkede klub. Det er kedeligt, og det bliver vi aldrig de bedste af, hverken i sejlsport, uddannelse eller i erhvervslivet. I er velkomne til at komme med ris og ros. Skriv til os på anetteviborg90@gmail.com