Dronevideo og beretning fra 18th Torbole Europe Meeting

29/03/2016

Af

 

 

Traditionen tro blev der sejlet Torbole Europe Meeting på Gardasøen i påsken med 90 europajoller til start. Gardasøen viste sig fra sin bedste side og leverede fuld sol samt den velkendte Garda luft med 8-10 m/s fra syd. Stævneledelsen fik afviklet alle sejladser i høj kvalitet. 

Resultatlisten viste gode takter fra det danske holds side. Det var tæt i toppen hvor Valérian Lebrun fra Frankrig løb med sejren med 13 point, mens Emil Munch tog 2. pladsen med 14 point og Søren Johnsen 3. pladsen med 15 point. Hos kvinderne vandt Anna Munch over Anna Livbjerg, der tog 2. pladsen. Maria Ravn blev årets højdespringer og leverede en solid serie, der bragte hende op på en 3. plads. 

Se resultaterne her.

 

Stævnet blev efterfulgt af fire dages intensiv træning, og med 35 deltagere fra fem forskellige nationer var der for alvor lagt op til træning med højt udbytte. Under kyndig ledelse af de fire trænere Christian Rindom, Jørgen Holm, Søren Johnsen og Anna Livbjerg forløb lejren over al forventning, Sejlerne blev sat sammen i små træningsgrupper på 8-9 sejlere fordelt efter niveau. Træningsdagene gav en unik mulighed for at spare med sejlere fra andre nationer og skabe nye venskaber.

Træningen blev fordelt på fire fokusområder, som i år var boathandling, trim, taktik og lænseteknik. Desuden var et særligt fokus for dette års træningslejr forberedelse til dette års VM, der sejles på Gardasøen i juli måned. Der var et tætpakket program med træning fra 9-17 hver dag, så der var rig mulighed for at fordybe sig i et fokusområde. Alle kunne efterfølgende tage hjem - godt brugte og med en masse ny viden.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Please reload

Seneste Nyheder