KATEGORIER

INFORMATION

HJÆLP

FØLG OS

TILMELD NYHEDSBREV

22 europasejlere sparker sæsonen i gang

29/02/2012

 

Mere end tres jollesejlere fra Norge, Sverige og Danmark havde fundet vej til weekendens Ice Camp i Kaløvig. Der var deltagere i både optimist, Zoom8, Laser og Europajolleklassen, hvor mere end 22 europasejlere fra Danmark deltog. Inden weekenden havde den norske e-jolleklub, i samarbejde med Kaløvig, arrangeret to dages træning med Jørgen Holm, hvor flere danske sejlere valgte at møde op efter skoletid.




Mens sejlerne blæste inde om lørdagen, blev søndagen for mange til en fantastisk første dag på vandet, efter isen har holdt de fleste skandinaviske havne lukket i en længere periode.

I den kommende weekend afvikler Kaløvig Ice Cup 2012. Der forventes mere end hundrede deltagere, og flere både nye og mere rutinerede e-joller end til Ice Camp. 
”Stævnet er lidt specielt på den måde, at der bliver coachet under sejladserne. Nok har vi præmier til bedste sejlere i alle klasser, men det er ikke mere alvorligt, end at vore trænere hjælper alle med fælles briefing og coaching på vandet” udtaler ungdomsformand for Kaløvig, Michael Vogelius”. 

I år tester Kaløvig desuden et nyt kapsejladsformat , idet man vil gennemføre sejladserne for de fire klasser med kun en dommerbåd, som vil have en bane på hver sin side af båden med hver sin baneleder og officials. ”Det bliver en udfordring vi har taget op på initiativ fra Finn Beton, men vi glæder os og netop de afslappede former i Ice Cup’en giver os den fleksibilitet og overbærenhed vi måske får brug for” udtaler eventchef Steen Hansen. Efter stævnet vil Kaløvig give erfaringer og anbefalinger videre til Dansk Sejlunion. ”Måske er det et format som i fremtiden kan give et reduceret træk på officials, mærkebåde og dommerbåde” slutter Steen Hansen.

Man kan stadig nå at tilmelde sig til Ice Cup 2012 på www.kbljunior.dk
TV2 Østjylland var på besøg i weekenden. Se indslaget her: http://www.tv2oj.dk/arkiv/2012/2/26?video_id=25709&autoplay=1
Kaløvig havde arrangeret ekstratræning for de norske europajollesejlere inden Ice Camp. Det gav nordmændene associationer til Visit Danmarks kampagne i Norge under temaet: ”Deilig å være norsk – i Danmark” Læs artiklen her: https://sites.google.com/site/europajolleklubben/team-announcements/dejligaavaerenorsk-idanmark

Please reload

Seneste Nyheder